Vejledning om individuel kompetenceudvikling
Vejledning om individuel kompetenceudvikling
Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt
Individuel kompetenceudvikling
Protokollat indgået den 1. marts 2011 mellem HK/KOMMUNAL, Dansk Socialrådgiverforening, Teknisk Landsforbund, Forhandlingskartellet og 3F vedrørende fornyelse af protokollat om individuel kompentenceudvikling/udviklingsplan.
Individuel kompetenceudvikling
Forhandlingskartellets fællesoverenskomst
Ved midnat den 28. februar 2011 blev Forhandlingskartellets fællesoverenskomst forhandlet på plads i samarbejde med KL.
Forhandlingskartellets Fællesoverenskomst
Forhandlingskartellets Fællesoverenskomst
Aftale om gennemsnitsløngaranti
Gennemsnitsløngarantien sikrer hver garantilønsgruppe omfattet af lokal løndannelse en vis lønudvikling på landsplan i overenskomstperioden 2008-2011.
Hvis den faktiske gennemsnitsløn for grupper er under den aftalte løngaranti, foretages en opfyldning op til løngarantien. Dvs. til den løn, som gruppen er sikret som minimum.
Der lægges dermed en bund for, hvor lav en lønudvikling en gruppe kan have på landsplan. Midler til opfyldning har hidtil været afsat forlods af den samlede ramme eller af reguleringsordningen, og anvendelsen af midler aftales mellem overenskomstens parter.
Ved udløbet af overenskomstperioden 2008-2011 havde alle grupper fået en lønudvikling, som gjorde, at løngarantien var opfyldt. Læs hele aftalen
Kontrolforanstaltninger
Aftalerne om kontrolforanstaltninger fungerer som supplement til lovgivningen og skal øge retssikkerheden for ansatte. Arbejdsgiverne på KL- og RLTN-området (Danske Regioner) er nu forpligtet til at orientere ansatte direkte om nye kontrolforanstaltninger inden indførelsen.
Kontrolforanstaltninger skal forstås i udvidet betydning, så aftalen også gælder foranstaltninger som kan benyttes til kontrol. Læs hele aftalen her
Forretningsorden for paritetisk nævn vedr. konfliktløsning i sager angående ny/lokal løndannelse
Forretningsordenen gælder for de otte paritetiske nævn i henhold til bestemmelserne om interessetvister i otte forskellige aftaler om lokal løndannelse (herunder bl.a. Fællesaftale om Ny Løn).
Forretningsordenen fastsætter: Retsgrundlaget for behandling i nævnene, hvordan repræsentationen i nævnene skal være paritetisk (2-3 repræsentanter fra hhv. arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden), hvordan nævnene skal indkaldes, hvor de skal mødes, hvordan sagerne skal forberedes og afvikles, hvordan sagerne skal protokolleres, hvad enten der opnås enighed eller ej. Der gælder særlige regler for sager om acontoløn eller centralt aftalte tillæg uden beløbsgrænse. Nævnenes møder er ikke offentlige, og deltagerne har tavshedspligt. Der kan således kun refereres til de protokollerede resultater.
Du kan læse hele aftalen her.
Udpegning af opmand til paritetisk nævn
Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse
For at være omfattet af aftalen skal man være kommunalt ansat under en overenskomst, hvor der henvises til denne aftale. I den enkelte overenskomst kan der dog fremgå personalegrupper, som ikke er omfattet af udmøntningsgarantien.
Aftalen definerer en udmøntningsgaranti vedrørende nye midler til lokal løndannelse, som beregnes kommunalt. Udmøntningsgarantien er en garanti for, hvor meget kommunen som minimum skal bruge til lokal løndannelse. Aftalen omfatter, hvordan grundlaget skal beregnes og opgøres.
Du kan læse hele aftalen og bilaget her.
Fællesaftalen om Ny Løn
For at være omfattet af Fællesaftalen skal det fremgå af personalegruppens overenskomst eller tjenestemandsaftale.
Kommunernes og organisationerne forhandler decentralt om lønforbedringer til det enkelte medlem. Fællesaftalen fastlægger rammerne for forhandlingerne om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn. Endvidere indgår regler for opsigelse og ophør af lokale og centrale aftaler samt fremgangsmåde, hvis der opstår rets- eller interessetvister.
Her kan du se hele aftalen
Aftale om arbejdstid, forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt
For at være omfattet af aftalen skal det fremgå af personalegruppens overenskomst eller tjenestemandsaftale.
Aftalen definerer, hvad der forstås ved forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt. Endvidere fremgår størrelsen af de tillæg, som ydes for ulempen, som de forskellige situationer medfører. Satserne i aftalen er anført som grundbeløb.
Størrelsen af de aktuelle tillæg kan de se her på FTF's hjemmeside. Klik på lønkortet og se under satser og tillæg for arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt.
I tilknytning til aftalen er indgået en aftale om hviletid og fridøgn.
Du kan læse hele aftalen her
Aftale om hviletid og frídøgn
For at være omfattet af aftalen skal det fremgå af personalegruppens overenskomst eller tjenestemandsaftale.
Aftalen supplerer Arbejdsmiljølovens bestemmelser i kapitel 9 om hviletid og fridøgn. Ved skriftlig aftale mellem den enkelte institution og personalegruppens tillidsrepræsentant kan der fastsættes særlige forhold.
Du kan læse hele aftalen her
Aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklingsplan
For at være omfattet af aftalen skal det fremgå af personalegruppens overenskomst eller tjenestemandsaftale. Aftalen fremgår sædvanligvis som Protokollat nr. 1 i overenskomsten.
Formålet med aftalen er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.
Som noget ny skal der udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder.
Du kan læse hele aftalen her.

