Begyndt at gøre sig klar!
Nogle går måske rundt med en opfattelse af, at overenskomstforhandlinger er noget, der foregår en sen nat i februar måned. Sandheden er imidlertid en helt anden. Overenskomstforhandlingerne er et langt, sejt træk.
Fremtiden kræver lokal styrke
- 80 tillidsrepræsentanter gæster Københavns Rådhus
Tillidsrepræsentanter fra hele landet fik faglige fif og kollegiale indspark med hjem fra København.
Af journalist Xenia Wieth
Det lokale var i fokus, da Forhandlingskartellet tirsdag i sidste uge samlede 80 tillidsrepræsentanter fra arbejdspladser overalt i landet til et endags seminar. Mødelokalet i den tidligere hovedkasse på Københavns Rådhus var den historiemættede ramme om et program med oplæg om lokal løndannelse og lønstatistik og workshops om kompetenceudvikling, personalereduktioner, sygefraværssamtaler og MED-systemets muligheder og begrænsninger.
Arrangementet var FKs første for de lokale tillidsrepræsentanter. Netop de kommer til at spille en stadigt større rolle, og derfor er det vigtigt, at de klædt på til at varetage den, siger formand Jørgen Mosbæk, FK.
Lokale løsninger
- Flere opgaver lægges ud lokalt, og det gælder om at skabe løsninger, som passer til de enkelte arbejdspladser. Vi vil gerne have udbredt den centrale succes, vi har opnået med Forhandlingskartellet, til mange lokale succeser. Derfor har vi bl.a. brugt dagen til at snakke lokal løndannelse og vise, hvor man finder lønstatistikkerne, og hvordan man læser dem. Det kan være svært, når man ikke bruger dem hver dag. Men det er jo relevant nok at vide, hvordan kollegernes løn er i andre kommuner, siger han.
Skal se længere frem
Også emnerne for dagens fire workshops trænger sig på i hverdagen på arbejdspladserne.
- Tag fx kompetenceudvikling. Det handler ikke kun om at få udviklet kompetencerne til at varetage det job, man har lige nu. Arbejdsmarkedet er under pres, og derfor er vi nødt til at se længere frem. Så det kan også handle om at kvalificere medarbejderne til et nyt job et helt andet sted, og det er svært at få arbejdsgiverne med på. Men det er nødvendigt at tænke fremad, siger Per Seerup Knudsen, konsulent for FK.
At dømme efter udmeldingerne på dagens workshop om individuel kompetenceudvikling kniber det dog også med at sikre kompetencerne her og nu. Princippet om, at der skal aftales kompetenceudviklingsforløb for den enkelte i forbindelse med MUS-samtalen, efterleves langt fra alle steder.
Plads til 35 mere
- Der drøftes i workshops
Organisationerne skal arbejde for at få tillidsrepræsentanter i flere kommuner.
FK har i dag tillidsrepræsentanter i 56 kommuner. Af strukturelle årsager er det ikke muligt at blive repræsenteret i alle 98 danske kommuner, men der er absolut plads til flere TR, nærmere bestemt 35. Og det skal man gå efter, mener FKs bestyrelse.
- Det handler om at blive hørt. Hvis man påtager sig opgaven, får man mulighed for både at styrke gruppens indflydelse og samtidig selv få mere viden, siger FKs formand Jørgen Mosbæk.
Kan kun blive bedre
Det vil Per Hansen, tillidsrepræsentant for Halinspektørforeningen i Silkeborg Kommune, gerne være med til:
- Det kan kun blive bedre med en fælles tillidsrepræsentant, især med et arbejdsmarked, der ændrer sig fra dag til dag. En tillidsrepræsentant, som er fælles for flere faggrupper, vil nok typisk blive brugt, når noget ”brænder på”, ikke så meget i hverdagen, siger Per Hansen.
Kræver mere af TR
Også Jens Ahm fra Københavns Kommunes Embedsmandsforening kan se fordele ved, at flere faggrupper deler en tillidsrepræsentant.
- Det er en god idé, som nok især er relevant i mindre kommuner. Det vil kræve mere af tillidsrepræsentanten at skulle sætte sig ind i et andet fagområde, men det vil helt klart give fordele. Også i forhold til at drøfte problemer af fælles karakter, siger Jens Ahm.
For forskellige
Gitte Petersen, plejehjemsleder fra Aabybro og medlem af hovedbestyrelsen i LederForum, er mere skeptisk:
- Jeg tror, vi er for langt fra hinanden. Det er svært at samle folk med vidt forskellig baggrund. Jeg ville nok ikke ringe til en konstruktør i Aalborg, hvis jeg havde problemer, snarere til en kollega. Men det er da fint, hvis man kender hinanden i forvejen.
Forhandlingskartellets organisationer
Dansk Musiker Forbund
Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører
Det Offentlige Beredskabs Landsforbund
Søfartens Ledere
Frederiksberg Kommunalforening
Gentofte Kommunalforening
HI Organisation for ledende medarbejdere i Idræts - Kultur- og Fritidssektoren
Konstruktørforeningen
Kort- og Landmålingsteknikernes Forening
Københavns Kommunes Embedsmandsforening
LederForum
Maskinmestrenes Forening
Seminar for Forhandlingskartellets tillidsrepræsentanter
80 tillidsrepræsentant og organisationsansatte blev budt velkommen af Forhandlingskartellets formand, Jørgen Mosbæk ved et seminar for Forhandlingskartellets 12 organisationer den 28. februar på Københavns Rådhus.
Det er første gang, at Forhandlingskartellets organisationer går sammen om et seminar for tillidsrepræsentanter. Formålet var at inddrage Forhandlingskartellets tillidsrepræsentanter i hele landet til en drøftelse af løn- og ansættelsesvilkårene på arbejdspladserne.
Dagen bød på oplæg fra Forhandlingskartellets bestyrelsesmedlemmer og sekretariatsansatte. Tillidsrepræsentanterne deltog under seminaret på 4 workshops:
- Plan for individuel kompetenceudvikling
- Personale reduktioner
- Sygefraværssamtaler
- Hvilke muligheder har jeg i MED-systemet?
Forhandlingskartellet havde inviteret KTO's vicesekretariatschef Henrik Würtzenfeld til at "lede slagets gang" i workshoppen om sygefravær.
Nedenfor kan du bla. se programmet for dag og de slides, der blev vist under de respektive oplæg.
Oplæg v/Per Seerup Knudsen om OK11 - Lokalløn
Oplæg v/Lina Pedersen om Lokallønstillæg
Løn skal på kommunens dagsorden!
Af Jørgen Mosbæk, formand for Forhandlingskartellet
- Vi ønsker, at en større del af lønnen skal fastsættes lokalt frem for centralt. Det skal vi nu vise, at vi mener. Bolden er givet op, og den skal spilles. Friheden forpligter!
Det er meddelelsen fra formanden for KL’s løn- og personaleudvalg. Manden, der i den forgangne vinter var KL’s chefforhandler ved overenskomstforhandlingerne.
Budskabet er modtaget med interesse af Forhandlingskartellets organisationer. Det var nemlig KL, der under overenskomstforhandlingerne stod fast på, at der ikke skulle afsættes nye midler til den lokale løndannelse. Organisationerne havde derimod stillet krav om, at der skulle afsættes nye midler til lokal løndannelse, således at der individuelt kunne forhandles tillæg til medlemmerne. En afsættelse af midler under overenskomstforhandlingerne ville have betydet, at nye tillæg til én medarbejder ikke skulle finansieres ved at tage fra andre.
Strategi for nedskæring eller innovation?
Det spændende er, hvad den nye situation skal bruges til. I overenskomsterne er der nævnt en lang række vejledende kriterier for tildeling af funktionstillæg og kvalifikationstillæg. Her havde vi stillet krav om at få tilføjet et nyt kriterie ”Værdiskabende innovation”.
Alle Forhandlingskartellets organisationer stillede kravet for at understøtte en spændende udvikling på vore arbejdspladser. Desværre lykkedes det ikke alle at få KL med til at bruge lønnen strategisk og give tillæg for værdiskabende innovation.
Vores intention var, at medarbejdere, som er med til at skabe en udvikling i kommunen, som skaber værdier for kommunen, også kan få et tillæg for det arbejde. Ud over at det kunne have været en belønning for den enkelte ansatte, var det også et signal til kommunerne om at vi fra organisationerne gerne vil være med til at udvikle indsatsen til borgernes og medarbejdernes glæde.
Genanvend lønmidler
Under overenskomstforhandlingerne tilkendegav KL, at de allerede anvendte midler til lokal løndannelse i form af funktionstillæg og kvalifikationstillæg ikke skulle forsvinde. Det er derfor positivt, at KL nu politisk bakker op om, at det er afgørende for lokal løns overlevelse, at kommunerne som minimum genanvender de lønmidler, der er i dag. Og yderligere glædeligt er det, at KL også løfter pegefingeren overfor kommunerne og siger, at de ikke skal falde for fristelsen til at hente besparelser i lønmidlerne. KL har gjort op, at der gennemsnitlig er 8,5 pct. af den samlede løn i kommunerne til rådighed for lokale lønmidler. Forhandlingskartellet kan imidlertid tilføje, at der i årenes løb er krævet og afsat flere penge til lokale lønmidler på Forhandlingskartellets overenskomstområde.
Det interessante er imidlertid ikke kun, hvilken procent af lønmidlerne der anvendes, men at arbejdsgiverne nu støtter op om, at midlerne skal genanvendes.
Bolden er givet op!
KL har som eksempler på strategisk brug af løn peget på muligheden for at understøtte omstillinger og effektivisering af arbejdsmetoder, udvikling og innovation, rekruttering og fastholdelse af bestemte medarbejdergrupper og udvikling af talent og kompetencer mv.
”Bolden er givet op – og jeg vil opfordre til, at den spilles, og at løn skrives ind som et punkt på kommunernes strategiske dagsorden” siger KL’s løn- og personaleudvalgsformand.
Organisationerne er klar, når bolden spilles.
Giv plads til Ildsjælene
Mere plads til de innovative ildsjæle. Mere nytænkende samarbejde mellem det offentlige og det private. En ny kultur, hvor man tør udfordre gamle dogmer og prøve noget nyt. Fremtidens Velfærd er sat til debat!
Efterlyses: Erfaring og kompetencer
Kommunale beredskabsmedarbejdere har meget at bidrage med
Beredskabsstyrelsen har i 2010 sendt mere end 100 personer af sted til katastrofer overalt på kloden. Men kun ganske få af dem er hentet i kommunerne. Den situation vil en overenskomstsikret ret til tjenestefrihed kunne rette op på, håber kolonnechef Stig Hammerhøj, som koordinerer det internationale beredskab for Beredskabsstyrelsen.
Livserfaring søges
- Vi har brug for flere kommunale beredskabsfolk. De har ofte en håndværksmæssig baggrund og en solid livserfaring. Når jeg skal sende håndværkere af sted for at skaffe vand, el og varme i en teltlejr i Haïti, må de gerne have mere end et svendebrev, hvor blækket lige akkurat er tørt, siger Stig Hammerhøj.
Giver nye kompetencer
Han mener, at kommunale beredskabsfolk vil højne kvaliteten af hjælpearbejdet:
- Blandt dem har vi mulighed for at finde mennersker med kompetencer, vi ikke selv råder over. Det gælder ikke alene håndværksfærdigheder, men i høj grad også fremmedsprog. Fx vil en tømrer, der kan tale fransk, være guld værd for os, siger Stig Hammerhøj. Han peger på, at kommunerne kan hente store gevinster ved at få en aftale om orlov til humanitært arbejde.
- De får medarbejdere med helt nye kompetencer, uden at det koster dem noget.
En oplevelse for livet
En af dem, der har prøvet turen mange gange, er beredskabsinspektør Jan Nedza fra Beredskabscenter Aalborg.
Afghanistan, Irak, Libanon og Sudan er nogle af de lande, han har virket i, og han har altid haft ledelsens opbakning til at tage af sted.
- Aalborg Kommune er virkelig large. De har opdaget, at det også er til gavn for dem selv, fordi de får en bedre medarbejder hjem. For mit eget vedkommende handler det om at gøre en forskel. Som da jeg så de små piger i Basra på vej til skole for første gang i lange tider. Det var en oplevelse for resten af livet, siger JanNedza.
Omkring 50 kommunalt ansatte er i dag tilmeldt puljen af beredskabsmedarbejdere til indsættelse i udlandet.
Af journalist Xenia Wieth.
Fri til at gøre en forskel - ret til orlov for at kunne udføre internationalt nødhjælpsarbejde er et af OK-kravene fra DOBL
Ret til orlov uden løn i forbindelse med nødhjælpsarbejde er et af kravene på bordet ved de igangværende overenskomstforhandlinger. En sådan aftale vil gøre det lettere for kommunale brand- og redningsfolk at tage af sted, når der er brug for deres kvalifikationer ude i verden.
- Vi ved, at mange af dem gerne vil rejse ud, men de nuværende regler gør det vanskeligt, siger formanden for de kommunalt ansatte beredskabsfolk, Michael Petersen.
Nej fra ledelsen
- Det tager for lang tid, når man først skal søge orlov, og vi har set eksempler på, at ledelsen har sagt nej, men hvor man kunne have fundet en løsning sammen med kollegerne. Man må selvfølgelig ikke tømme det hjemlige beredskab for folk, men det vil heller ikke ske. Det er noget, man aftaler indbyrdes, siger Michael Petersne.
Gavner begge parter
Han mener, at flere udsendelser vil gavne både medarbejderne og det hjemlige beredskab.
- Medarbejderne får erfaringer og oplevelser under helt andre forhold, end de er vant til hjemmefra. De skal ofte improvisere, og det giver færdigheder både på det personlige og det faglige plan. Og det kommer kommunale beredskab til gode, siger Michael Petersen.
Under opholdet i udlandet betaler Beredskabsstyrelsen den udsendtes løn - enten direkte eller via refusion til arbejdsgiveren.
Af journalist Xenia Wieth